Foredrag
Den bedste sælger er ikke den, der taler mest. Det er den, der hurtigst forstår, hvem han taler med. Det her foredrag handler om mennesket bag kunden: hvad der får det til at sige ja, og hvad der får det til at stå af, før du er nået til side to i præsentationen.
De fleste sælgere har ét salgsmønster. Det virker glimrende på de kunder, der ligner sælgeren selv, og elendigt på resten. Problemet er ikke produktet eller prisen. Det er, at sælgeren taler til sig selv.
Foredraget giver salgsteamet et redskab til at aflæse kundens type og købsmotiv på få minutter. Nogle kunder vil have tal og dokumentation, andre vil have relationen på plads, og nogle vil bare vide, om det virker, og hvornår det kan leveres. Når man kan se forskellen, kan man tilpasse argumentation, tempo og tone, uden at det bliver manipulation.
Vi bruger eksempler fra rigtige salgssituationer, gerne jeres egne, og deltagerne øver sig på at genkende typerne undervejs. Foredraget bygger på mange års arbejde med salgsorganisationer og på Balders egen tid i Executive Search, hvor man lærer hurtigt, at mennesker køber af mennesker.

Salgsteams, key account managers, kick-offs og salgskonferencer. Også for rådgivere og konsulenter, der sælger sig selv og deres viden.
Vælg det format, der passer til jeres arrangement. Alle emner kan holdes i alle formater.
| Format | Varighed | Typisk til | Det får I |
|---|---|---|---|
| Keynote | 45 til 60 minutter | Kick-off, konference, personaledag | Energi og aha-oplevelser til mange på én gang |
| Foredrag med dialog | 1,5 til 2 timer | Ledergruppe, afdeling, netværk | Plads til spørgsmål og jeres egne eksempler |
| Workshop | 3 timer | Team, afdeling, salgs- eller serviceteam | Deltagerne arbejder med deres egen type og samarbejdet |
| Halv temadag | 3,5 til 4 timer | Team eller ledergruppe, der vil i dybden | Workshop plus konkrete aftaler for, hvad I gør bagefter |
Alle foredrag bygges op om jeres egne eksempler. Står I med en helt særlig situation, skræddersyr vi indholdet. Vil I arbejde videre bagefter, er salgsuddannelsen det naturlige næste skridt.
Fortæl om jeres arrangement, antal deltagere og dato, så vender Balder tilbage med et forslag.