Sprog: DanskEnglishSvenskaNorsk

Foredrag

Motivation og ledelse

Du kan ikke motivere andre mennesker. Det kan kun de selv. Men du kan holde op med at demotivere dem, og det er sjældent det, ledelseslitteraturen fortæller dig. Det her foredrag handler om, hvorfor den samme ledelsesstil får én medarbejder til at blomstre og en anden til at søge job.

Det handler foredraget om

De fleste ledere leder, som de selv gerne vil ledes. Det er menneskeligt, og det virker fint på de medarbejdere, der ligner lederen. For alle andre er det en kilde til frustration, ofte på begge sider af bordet.

Foredraget viser, hvordan de ni typer motiveres forskelligt. Nogle vil have klare rammer, andre frihed. Nogle vil have anerkendelse for resultatet, andre for indsatsen, og nogle vil helst bare have lov at arbejde i fred. Ros, der virker på én, kan virke som kontrol på en anden. Når lederen kan se forskellen, bliver ledelse mindre en stil og mere et håndværk.

Vi kommer også ind på lederens egne blinde vinkler: hvad der sker med dig som leder, når presset stiger, og hvordan det påvirker teamet. Foredraget er konkret og bygger på over 20 års arbejde med ledere i både private og offentlige organisationer.

Balder Vendt-Striim underviser ledere i Enneagrammet

Det går deltagerne hjem med

  • Indsigt i, hvad der motiverer og demotiverer hver af de ni typer
  • Konkrete måder at tilpasse feedback, anerkendelse og delegering til den enkelte
  • Kendskab til deres egne blinde vinkler som leder, især under pres
  • Et fælles sprog i ledergruppen om forskellige ledelsesbehov

Passer til

Ledergrupper, lederseminarer, lederudviklingsforløb og HR-netværk. Også for teamledere og nye ledere.

Formater

Vælg det format, der passer til jeres arrangement. Alle emner kan holdes i alle formater.

FormatVarighedTypisk tilDet får I
Keynote45 til 60 minutterKick-off, konference, personaledagEnergi og aha-oplevelser til mange på én gang
Foredrag med dialog1,5 til 2 timerLedergruppe, afdeling, netværkPlads til spørgsmål og jeres egne eksempler
Workshop3 timerTeam, afdeling, salgs- eller serviceteamDeltagerne arbejder med deres egen type og samarbejdet
Halv temadag3,5 til 4 timerTeam eller ledergruppe, der vil i dybdenWorkshop plus konkrete aftaler for, hvad I gør bagefter

Pris

Fra 16.000 kr. ekskl. moms
Køber I et internt introkursus inden for 3 måneder, får I 11.000 kr. retur. Så koster foredraget 5.000 kr.
Book et foredrag →
Bemærk: Prisen gælder foredrag og workshops i hele Danmark. Alle priser er i danske kroner (DKK) og ekskl. moms.

Skal det tilpasses jer?

Alle foredrag bygges op om jeres egne eksempler. Står I med en helt særlig situation, skræddersyr vi indholdet. Vil I arbejde videre bagefter, er lederuddannelsen det naturlige næste skridt.

Ofte stillede spørgsmål

Er foredraget kun for ledere?
Det er skrevet til ledere, men mange vælger at holde det for ledergruppen og deres nøglemedarbejdere sammen, så begge sider får sproget.
Kan det bygges videre til et lederforløb?
Ja. Foredraget er en naturlig start på lederuddannelsen, hvor ledergruppen arbejder i dybden med egne cases over tre dage.
Hvad koster et foredrag?
Et foredrag eller en workshop koster fra 16.000 kr. ekskl. moms. Køber I et internt introkursus inden for 3 måneder efter foredraget, får I 11.000 kr. retur, så foredraget i praksis koster 5.000 kr.
Kan foredraget skræddersys?
Ja. Alle foredrag tilpasses jeres organisation og eksempler. Står I med en særlig situation, fx en fusion, en ny ledergruppe eller et team med gnidninger, bygger vi et foredrag til netop det. Ring eller skriv til Balder.

Andre foredrag og workshops

Book Motivation og ledelse

Fortæl om jeres arrangement, antal deltagere og dato, så vender Balder tilbage med et forslag.

Enneagram Kurser · Vendt-Striim ApS
Balder Vendt-Striim
+45 40 72 40 11
balder@enneagram.dk