Sammenligning · med kilder
De to modeller ligner hinanden udefra: begge deler mennesker op i typer, og begge bruges til teamudvikling. Men de svarer på hvert sit spørgsmål, og de har ikke samme evidensgrundlag. Her er forskellene, som de faktisk er.
Denne side er skrevet af undervisere, der lever af at undervise i Enneagrammet. Det bør du vide, når du læser den. Vi har derfor gjort os umage med at tage MBTI’s styrker med, og med at skrive Enneagrammets svagheder frem i stedet for at pakke dem væk. Alle tal på siden kan slås efter i de kilder, der står nederst.
MBTI bygger på fire enten-eller-dimensioner. Du er enten det ene eller det andet på hver, og de fire bogstaver sættes sammen til din type:
Enneagrammet bygger ikke på dimensioner, men på ni motivmønstre. Hver type har en grundlæggende frygt og et grundlæggende ønske, og det er dem, der forklarer adfærden. De ni typer fordeler sig på tre centre: Hovedcenteret (type 5, 6 og 7), Hjertecenteret (type 2, 3 og 4) og Kropscenteret (type 8, 9 og 1).
Det er den vigtigste praktiske forskel. To mennesker kan gøre præcis det samme af to helt forskellige grunde. En type 3 og en type 1 kan begge arbejde over til klokken 22. Type 3 gør det for at nå målet og blive set. Type 1 gør det, fordi det ikke er godt nok endnu. MBTI vil registrere den samme adfærd. Enneagrammet spørger, hvad der driver den.
| Enneagrammet | MBTI | |
|---|---|---|
| Grundspørgsmål | Hvorfor gør du det, du gør? | Hvordan foretrækker du at fungere? |
| Antal typer | 9, plus vinger, undertyper og udviklingsniveauer | 16, sammensat af 4 dimensioner |
| Kernebegreb | Grundlæggende frygt og grundlæggende ønske | Præference |
| Beskriver udvikling? | Ja – retning under pres og i tryghed er en del af modellen | Kun indirekte, gennem typeudvikling over livet |
| Ophav | Oscar Ichazo (typerne, 1950’erne–1970) og Claudio Naranjo (den vestlige psykologiske udgave, fra 1970) | Katharine Cook Briggs og Isabel Briggs Myers, under 2. verdenskrig, på grundlag af Jungs Psychological Types fra 1921 |
| Ejerskab | Ingen ejer modellen. Enkelte tests er varemærkebeskyttede | Ét varemærke, én verdensdistributør siden 1975 |
| Må bruges til rekruttering? | Nej | Nej – udgiveren kalder det selv uetisk |
MBTI er den mest undersøgte af de to. En syntese af 193 studier fra 1999 til 2024, offentliggjort i Journal of Counseling & Development i 2025, fandt intern konsistens mellem 0,845 og 0,921 på tværs af delskalaerne. Det er solide tal. Typefordelinger blev samlet fra 178 artikler med 57.170 deltagere.
Men samme syntese noterer noget bemærkelsesværdigt: «Structural validity and test-retest studies were absent from the 25-year literature sampling.» På et kvart århundrede er der altså ikke publiceret uafhængige studier af, om instrumentet måler det, det siger, eller om man får samme resultat næste gang.
Udgiverens egne tal er pænere: test-retest efter en måned på 0,94 til 0,97, og efter fire år 0,57 til 0,81. Udgiveren oplyser samtidig selv, at kun omkring halvdelen får præcis samme firebogstavstype ved en gentest.
Den tungeste faglige indvending kom fra Robert McCrae og Paul Costa i 1989. De testede 468 personer og konkluderede, at der «was no support for the view that the MBTI measures truly dichotomous preferences or qualitatively distinct types». I stedet målte instrumentet fire nogenlunde uafhængige, kontinuerte dimensioner – altså ikke typer, men skalaer. Deres korrelationer med femfaktormodellen, opgjort for mænd og kvinder hver for sig, var:
| MBTI-indeks | Femfaktortræk | Mænd (n = 267) | Kvinder (n = 201) |
|---|---|---|---|
| Introversion | Ekstraversion | −0,74 | −0,69 |
| Intuition | Åbenhed | 0,72 | 0,69 |
| Følen | Venlighed | 0,44 | 0,46 |
| Opfattelse | Samvittighedsfuldhed | −0,49 | −0,46 |
De negative fortegn skyldes blot, hvilken vej skalaen er scoret: MBTI-indekset løber mod introversion og mod opfattelse, så en stærk negativ sammenhæng med ekstraversion og samvittighedsfuldhed betyder præcis det samme som en stærk positiv den anden vej. Alle otte koefficienter var signifikante, og mønsteret blev gentaget i et studie med 900 deltagere i 2003. Bemærk hvad der ikke står i tabellen: neuroticisme, altså følelsesmæssig stabilitet, har ingen modsvarighed i MBTI overhovedet. Det er et helt træk, modellen ikke måler.
Her skal vi være ærlige: Enneagrammets forskningsgrundlag er tyndere end MBTI’s, ikke tykkere.
Det eneste systematiske review er Hook m.fl. i Journal of Clinical Psychology 2021. De gennemgik 104 uafhængige stikprøver og skriver i abstractet: «we found mixed evidence of reliability and validity». Kun 49 af de 104 var publicerede; resten var doktorafhandlinger, specialer og upublicerede manuskripter.
To fund fra samme review er værd at kende, hvis man vil bruge Enneagrammet redeligt. Det ene: «42% of participants were classified into the same type by the RHETI and the Wagner Enneagram Personality Style Scales» – to udbredte Enneagram-tests er altså kun enige om typen i under halvdelen af tilfældene. Det andet: faktoranalyser finder typisk færre end ni faktorer, og ingen har brugt klyngeanalyse til at udlede de ni typer empirisk.
Til gengæld korrelerer Enneagram-skalaerne teorikonsistent med femfaktormodellen på tværs af ni studier. Type 1 hang positivt sammen med samvittighedsfuldhed i 9 ud af 9 studier, type 5 negativt med ekstraversion i 9 ud af 9, type 8 negativt med venlighed i 9 ud af 9. Det tyder på, at skalaerne måler noget virkeligt – men det er samtidig det stærkeste argument for, at de måler noget, femfaktormodellen allerede dækker.
Vi har skrevet en selvstændig side om det: Enneagrammet og forskningen – hvad der er belæg for, og hvad der ikke er.
Det er værd at læse, hvad MBTI-udgiveren selv skriver, fordi det er usædvanligt tydeligt. På deres egen faktaside står, at instrumentet «is not intended for use in selection of job candidates», og at gøre det alligevel kalder de «unethical». Og videre: «There have (appropriately) been no meaningful studies evaluating the MBTI’s ability to predict job performance.»
For Enneagrammet gælder det samme, af en anden grund. Når to udbredte instrumenter kun placerer 42 procent i samme type, er præcisionen ikke i nærheden af, hvad en ansættelsesbeslutning kræver. Vi bruger heller ikke selv 360indicator til udvælgelse.
Skal man forudsige jobpræstation, er det andre metoder, der virker. En stor genberegning af selektionsforskningen fra 2021 placerer strukturerede interviews øverst med omkring 0,42, jobvidenstests på 0,40 og arbejdsprøver på 0,33. Personlighed i form af samvittighedsfuldhed ligger omkring 0,19 – og det er femfaktormodellen, ikke MBTI eller Enneagrammet.
Begge modeller hører til der, hvor de gør nytte: i udvikling, i samtalen, i teamet. Ikke i beslutningen om, hvem der får jobbet.
Vælg MBTI, hvis I hurtigt skal have et fælles, neutralt sprog for arbejdsstil og kommunikation, og hvis I ikke ønsker at gå ind i, hvad der driver folk følelsesmæssigt. Modellen er nem at forstå, den er velafprøvet i erhvervslivet, og den føles tryg, fordi den ikke peger på noget sårbart.
Vælg Enneagrammet, hvis I vil forstå, hvorfor konflikterne bliver ved med at komme det samme sted fra, hvorfor en dygtig kollega går ned under pres, eller hvad der egentlig skal til for at motivere den enkelte. Enneagrammet går tættere på, og det stiller også større krav til den, der underviser.
Vores erfaring efter mere end tyve år i erhvervslivet: det, der får folk til at bruge modellen dagen efter kurset, er, at de genkender sig selv i noget, de ikke havde sat ord på. Det er også derfor, vi holder fast i Enneagrammet. Men vi er ikke neutrale, og du skal ikke tage vores ord for det – kilderne står nedenfor.
Vil du selv prøve, kan du tage en gratis Enneagram-test eller læse om vores Enneagram kurser. Vi sammenligner også Enneagrammet med DISC og med femfaktormodellen.
Kilder: Erford m.fl. (2025), «A 25-Year Review and Psychometric Synthesis of the Myers–Briggs Type Indicator – Form M», Journal of Counseling & Development. · McCrae & Costa (1989), Journal of Personality 57(1), korrelationerne gengivet efter Chapman (2007). · Furnham, Moutafi & Crump (2003), Social Behavior and Personality 31(6), n = 900. · Hook, Hall, Davis, Van Tongeren & Conner (2021), «The Enneagram: A systematic review of the literature», Journal of Clinical Psychology 77(4). · Sackett, Zhang, Berry & Lievens (2022), Journal of Applied Psychology. · The Myers-Briggs Company, egne faktasider om reliabilitet og om brug ved udvælgelse.
MBTI og Myers-Briggs Type Indicator er varemærker tilhørende Myers & Briggs Foundation. Vi er hverken tilknyttet eller certificeret af dem, og denne side er en uafhængig sammenligning.
Fortæl os, om I vil på et åbent hold, holde kurset internt eller høre om et foredrag, så finder vi den rette løsning og sender et uforpligtende tilbud.