Enneagrammet og forskningen

Det korte svar

Det er sådan, det ser ud, når man læser litteraturen i stedet for markedsføringen. Resten af siden er dokumentationen.

Hvad det systematiske review fandt

Der findes ét systematisk review af Enneagram-forskningen: Hook, Hall, Davis, Van Tongeren og Conner i Journal of Clinical Psychology 2021. De gennemgik 104 uafhængige stikprøver. Abstractets nøglesætning lyder: «After reviewing 104 independent samples, we found mixed evidence of reliability and validity.»

Et forhold siger næsten alt om feltets modenhed: «Of the 104 independent samples in the present review, about half (i.e., 49) were published.» Resten var doktorafhandlinger, specialer, konferenceoplæg og upublicerede manuskripter. Forfatterne skriver selv, at forskningen «is still mostly relegated to unpublished dissertations or journals not indexed in PsycINFO, which may explain its relatively poor reputation among some psychologists».

Deres anbefaling til fagfolk er lige så tydelig: «Given that research is still in a preliminary stage, we suggest that clinicians proceed with caution. Enneagram theory remains largely untested.»

Hvad testene faktisk måler

Reliabilitet er der, hvor Enneagrammet klarer sig bedst – og hvor tallene svinger mest.

Bemærk to ting. De pæneste WEPSS-tal stammer fra instrumentets egen manual, altså fra en part med kommerciel interesse. Og ETASI-tallene på 0,29 til 0,51 efter fire uger betyder, at en stor del af deltagerne ikke fik samme resultat igen kort tid efter.

Det hårdeste enkelttal i hele litteraturen står i reviewet fra 2021: «42% of participants were classified into the same type by the RHETI and the Wagner Enneagram Personality Style Scales.» To af de mest udbredte Enneagram-tests er altså kun enige om typen i under halvdelen af tilfældene.

Det er også derfor, vi – og enhver seriøs Enneagram-underviser – behandler et testresultat som et kvalificeret bud, der skal efterprøves i en samtale. Testen er en indgang, ikke en dom.

To tal, du ikke skal tro på

«RHETI er 72 procent præcis.» Tallet stammer fra en meget citeret instrumentoversigt, der skriver: «The internal consistency reliability scores show that the RHETI ranges from 56% to 82% accurate on various types; with an overall accuracy of 72%.» Værdierne 0,56 til 0,82 er Cronbachs alfa fra studiet af Newgent m.fl. i 2004 – et mål for intern konsistens, altså for om spørgsmålene i en skala hænger sammen. De er ikke træfsikkerhed, og de kan ikke omregnes til procent rigtige. En erhvervspsykolog fanger den forveksling med det samme.

«Testen er 95 procent præcis.» Påstanden står to gange i markedsføringsmateriale for et kommercielt Enneagram-instrument, sammen med en kundeudtalelse om 100 procents præcision. Der er ingen metodebeskrivelse, ingen stikprøvestørrelse og ingen henvisning til et publiceret studie noget sted i materialet.

Vi bruger ingen af dem, og du bør være skeptisk over for enhver udbyder, der gør.

Hvor Enneagrammet faktisk kommer fra

Her er afstanden mellem markedsføring og dokumentation størst. Den korte version:

En detalje er værd at kende, fordi den viser, hvor let påstanden om oldtidsoprindelse spreder sig: selv det systematiske review fra 2021 gentager den i sin indledning, med kildehenvisning til en artikel, der ikke er en historisk primærkilde. At noget står i akademisk litteratur gør det ikke dokumenteret. Det gør det blot gentaget.

Modellen er altså cirka lige så gammel som DISC-instrumenterne og yngre end MBTI. Det gør den ikke ringere. Men vi siger det, som det er.

Den kritik, der rammer

Personlighed er formentlig ikke kategorisk. Haslam, Holland og Kuppens gennemgik i 2012 al offentliggjort taksometrisk forskning – 177 artikler, 311 fund, 533.377 deltagere – og konkluderede, at «most latent variables of interest to psychiatrists and personality and clinical psychologists are dimensional». Da metodesvagheder blev kontrolleret, faldt andelen af fund, der pegede på ægte kategorier, til 14 procent. Normal personlighed var ikke blandt dem. Det rammer alle typologier lige hårdt, også MBTI og DISC.

Et ekspertpanel har placeret Enneagrammet blandt de miskrediterede metoder. Norcross, Koocher og Garofalo spurgte i 2006 et panel på 101 psykologer, hvor miskrediteret en række metoder var, på en skala fra 1 til 5. Enneagrammet til personlighedsvurdering fik 3,37 i første runde og 4,14 i anden. Der hører dog et vigtigt forbehold til, som sjældent nævnes: i samme tabel står, at 65,9 procent af panelet i anden runde svarede, at de ikke kendte Enneagrammet godt nok til at bedømme det. Vurderingen på 4,14 bygger altså på omkring en tredjedel af panelet. Det er en holdningsmåling blandt fagfolk, ikke en psykometrisk analyse – men det er den kilde, en skeptisk erhvervspsykolog med størst sandsynlighed vil trække frem.

Genkendelse er ikke måling. Et ofte citeret tal er, at 87 procent genkendte sig selv i beskrivelsen af deres testresultat. Det bruges som argument for Enneagrammet. Det er lige så godt et argument imod: høj selvgenkendelse i venligt formulerede typebeskrivelser er præcis, hvad Barnum-effekten forudsiger. Sammenhold det med, at to instrumenter kun er enige i 42 procent af tilfældene, og det bliver svært at hævde, at genkendelsen skyldes måling.

Vinger og linjer er stort set uprøvede. Reviewet fra 2021 skriver det direkte: «there is little research supporting secondary aspects of Enneagram theory, such as wings and intertype movement». To studier testede bevægelsen mellem typer, og ingen af dem støttede hypotesen. Vi underviser stadig i det, fordi det giver mening for deltagerne, men vi kalder det ikke dokumenteret.

Hvad der er belæg for

Der er tre ting, man kan sige med rimelig sikkerhed.

1. Skalaerne måler noget virkeligt. På tværs af ni studier korrelerer Enneagram-skalaerne teorikonsistent med femfaktormodellen. Type 1 hang positivt sammen med samvittighedsfuldhed i 9 ud af 9 studier, type 5 negativt med ekstraversion i 9 ud af 9, type 8 negativt med venlighed i 9 ud af 9. Det er ikke tilfældigt støj.

2. Typerne adskiller sig på arbejdsrelevante mål. Sutton, Allinson og Williams undersøgte i 2013 416 mennesker i arbejde og fandt, at alle ni typer adskilte sig signifikant på femfaktortræk, på otte ud af ti personlige værdier og på alle tre implicitte motiver. Typerne forudsagde arbejdsengagement og faglig selvtillid på niveau med værdier og motiver.

Samme studie er dog også en advarsel. Da man forsøgte at forudsige folks Enneagram-type ud fra deres øvrige profil, ramte man rigtigt i 32 til 36 procent af tilfældene. Tilfældighed ville give omkring 11 procent, så det er cirka tre gange bedre – men næsten to tredjedele blev stadig placeret forkert.

3. Forløbene virker. Reviewet fra 2021 opsummerer: «Enneagram interventions resulted in positive changes in some variables, such as leadership versatility, self-consciousness, communication, interpersonal relationships, team effectiveness, productivity, and staff turnover.»

Vær opmærksom på, hvad der står, og hvad der ikke står. Forløbene virkede. Det er ikke det samme som, at typologien er sand. En struktureret samtale om sig selv med en kompetent underviser gør gavn, næsten uanset hvilken model den hænger op på. Det er en ærlig indvending mod vores eget fag, og den bør stå her.

Hvad vi selv står ved

Vi har arbejdet med Enneagrammet i erhvervslivet siden 2003, og vi står bag Enneagram-testen 360indicator. Så her er, hvad vi mener, man kan og ikke kan bruge modellen til.

Brug det til: at give mennesker et sprog for, hvorfor de reagerer, som de gør. At forstå, hvad der sker med en kollega under pres. At åbne en samtale i et team, som ellers ikke bliver taget. At arbejde med ledelse, hvor det ikke er nok at kende folks arbejdsstil.

Brug det ikke til: at vælge mellem kandidater. At placere nogen i en kasse, de ikke selv genkender. At forklare en konflikt væk. Eller at påstå over for nogen, at deres type er en kendsgerning – den er en model, de kan bruge, hvis den passer.

Vores egne data siger noget om, hvad folk faktisk oplever: blandt 6.330 gennemførte fulde 360indicator-profiler bekræftede mellem 84 og 92 procent af deltagerne den type, testen pegede på, da de så resultatet. Det er ikke et validitetsmål, og vi præsenterer det ikke som ét. Det er et mål for genkendelse – med præcis det forbehold, Barnum-effekten giver anledning til.

Der findes så vidt vi ved ingen dansk eller nordisk peer-reviewet forskning i Enneagrammets reliabilitet eller validitet. Det er et reelt hul, og vi vil gerne bidrage til at lukke det.

Læs videre: Enneagram eller MBTI · Enneagram eller DISC · Enneagram eller femfaktormodellen · De ni typer

Kilder: Hook, Hall, Davis, Van Tongeren & Conner (2021), «The Enneagram: A systematic review of the literature and directions for future research», Journal of Clinical Psychology 77(4), 865–883. · Haslam, Holland & Kuppens (2012), Psychological Medicine 42, 903–920. · Norcross, Koocher & Garofalo (2006), «Discredited Psychological Treatments and Tests: A Delphi Poll», Professional Psychology: Research and Practice 37(5), 515–522. · Newgent, Parr, Newman & Higgins (2004), Measurement and Evaluation in Counseling and Development 36(4), n = 287. · Sutton, Allinson & Williams (2013), European Management Journal 31(3), n = 416. · Yanartaş, Malakcıoğlu, Acarkan & Akça (2022), Anatolian Clinic 27(3), n = 3.531. · Sutton (2012), «But is it real? A review of research on the Enneagram», The Enneagram Journal. · Cusack (2020), «The Enneagram: G. I. Gurdjieff’s Esoteric Symbol», Aries 20(1). · Arica Institute, Inc. v. Palmer, 970 F.2d 1067 (2d Cir. 1992). · Carroll, The Skeptic’s Dictionary.

Siden er skrevet af Balder og Mia Vendt-Striim, som lever af at undervise i Enneagrammet og står bag 360indicator. Vi har gjort os umage med at gengive kilderne, som de står, også hvor de taler imod os. Finder du en fejl, hører vi gerne fra dig på info@enneagram.dk.

Ofte stillede spørgsmål om Enneagrammets forskningsgrundlag